En tillidsfuld dag

Solen skinnede så fint lørdag d. 1. oktober, hvor jeg stod med sommerfugle i maven ved Tangkrogen i Aarhus og skulle mødes med en flok mennesker, jeg ikke kendte – og foreningen `Dem og Os – eller findes der noget tredje´.

Jeg vidste, at de havde arrangeret en tillidsvandring her i sommers, hvor en gruppe mennesker gik fra Viborg til Aarhus, for at sætte fokus på tillid. Foreningens formål er at skabe mere tillid i blandt mennesker ved at lave fællesskaber, hvor alle er velkomne, og hvor ingen er ekskluderet.

Vi var 16 mennesker i alt, hvor turen skulle gå fra Tangkrogen til Moesgaard og videre til Fulden, igennem Beder, for til sidst at ende i Malling, hvor vi skulle mødes hjemme hos foreningens formand – Jakob. I bedste tillidsfulde stil havde Jakob lagt nøglen til fælleshuset under måtten.

Under turen var der gode oplæg til blandt andet mindfulness, fællesmeditation og refleksion – hvor der var fokus på vores stræben, utålmodighed og det at kunne give slip og gå ud i verden med kærlighed, venlighed, accept og tillid.

Der var god stemning på hele turen, og snakken gik på kryds og tværs. Jeg mærkede en stor åbenhed i gruppen, og mens vi gik videre fik jeg snakket med mange nye spændende og tillidsfulde mennesker.

Jeg fik en god snak med stifteren af foreningen Jakob; han fortalte, at meningen er at sprede budskabet omkring mere tillid og mindre dem og os.

Da vi var kommet tilbage, var der en meget afslappet og hyggelig stemning, og der var nu fri leg, forstået på den måde, at der var et par timer til, vi skulle spise, hvor folk kunne være sig selv og ligge og slappe af, eller snakke med hinanden.

Efter aftensmaden blev det tid til aftenens våde indslag, forstået på den måde, vi havde adgang til et vildmarksbad stående ude i forhaven. Mens vi var ude at gå, havde Laust og hans kæreste fyret op med brænde. Det var en ret fed fornemmelse, at sidde der i det varme vand og bare kunne slappe af oven på en lang og dejlig dag.

Endnu engang oplevede jeg, at blive mødt med tillid af nogen jeg ikke kendte, da Laust og familie inviterede os indenfor.

Da jeg kom hjem følte jeg mig træt og glad over at have oplevet så meget åbenhed, og håber at jeg kan tage den følelse med mig ud i verden, når jeg skal møde nye mennesker.

Oplevet og skrevet af Line Harriet